Jeg er ikke så udadvendt og social som jeg kunne ønske, og er tiltider et "hulemenneske"... Jeg koncentrere mig om min lille familie og få vores hverdag til at være indholdsrig og dejlig.. Det levner så bare ikke ret meget energi til at være veninde, søster, datter eller ven...
Kan tiltider græde snot over det, men sådan er realiteterne bare..
Bliver dødmisundelig når jeg ser folk opdatere på facebook, at nu har de lige været med bedsteveninden på tøsetur til de varme lande eller at de glæder sig til masser af gæster iaften..
Ved godt det handler om priotering, men det handler for mig også om at jeg har en "sygdom" som er med i rygsækken ligemeget hvad jeg foretager mig. og som sluger meget af min energi, så de sjove ting ender med at koste dyrt...
Kan da også nogle gange tænke, at det er da klart at jeg ikke har flere veninder end jeg har, for hvem gider at have en veninde som mig!
Men så handler det jo heller ikke om antallet af venner - bare det er de rigtige venner man har!
Og sådan nogle har jeg!
Vores venskaber er indrettet på den måde, at vi altid ved vi er der for himanden, Selvom vi bor 4 timer fra hinanden, selvom der går 1 måned mellem vi snakker med hinanden, selvom det kun bliver til en hurtig opdatering på sms og selvom vi nogle gange må aflyse vores aftaler og selvom vi kun ses 2 gange om året.......
Og gud hvor betyder det meget, at møde de rigtige mennesker, som ser dig, som faver dig og som kan hive dig op og med videre...
Er så taknemmelig for de mennesker!
Elsker jer!
Tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar